Om KMD e-learning
Begyndelsen
KMD’s e-learningafdeling blev etableret i 2001 af en gruppe af interne frontløbere og udefrakommende specialister, som hver især har bragt mange års erfaring inden for uddannelse generelt og specifikt inden for instructional design og e-learning med sig til området.
Over de sidste 10 år har KMD e-learning opbygget stor kompetence inden for udvikling af e-learning til IT-systemer, processer, og de indsatsområder der ligger før og efter implementering af et IT-system.
Teamet
Vi har et kerneteam på 11 personer, som består af produktions-/projektledere, programmører, multimediedesignere, grafikere, samt support & kursus-administration. Desuden trækker vi løbende på vores mere end 3000 andre kollegaer for at opnå det bedste resultat for vores kunder.
For os er kreativitet, motivation og synergi nøglen til succes.
Forskellen
Vores forretning handler om læring, og vi brænder for det vi laver.
Vi lægger stor vægt på uddannelse af vores kunder, da dygtige og trygge brugere er en forudsætning for optimal udnyttelse af investeringerne.